Irsk ISP indfører 3 strikes med dansk teknik

Det er lykkedes musikindustrien at få den irske internetudbyder Eircom til at indgå en frivillig aftale om at lukke for fildeleres internetforbindelse. Danske Dtecnet skal spille en afgørende rolle i den irske 3 strikes-model.

En retssag mellem fire store pladeselskaber og Irlands største internetudbyder Eircom er slut. Parterne indgik i sidste uge et forlig, der indebar en frivillig aftale om at gøre Irland til verdens første land, hvor 3 strikes modellen praktiseres.

Eircom har nemlig forpligtiget sig til at efterkomme pladeselskabernes hedeste ønske: Internetudbuderen vil på opfordring sende advarsels-breve til kunder, hvis IP-adresser ifølge pladeselskaberne er blevet brugt til ulovlig trafik. Hvis pladeselskaberne efter gentagne advarsler fortsat kan konstatere ulovlig trafik på ip-adressen, beder man Eircom om at lukke for forbindelsen - hvilket internetudbyderen så har forpligtiget sig til at gøre.

Til at holde øje med trafikken vil pladeselskaberne anvende det system, som danske Dtecnet har udviklet.

Dtecnet-systemet, som IFPI også ønsker taget i anvendelse i Danmark optræder som almindelig bruger på diverse fildelingsnetværk og torrentsites, og forsøger at tracke navngivne filer med kendte copyright-forhold.

Så effektivt, mener musikbranchen, at Dtectnets system er, at det promoveres over det meste af verden. Dtectnet, som er tæt forbundet med danske IFPI, fik for nylig en lukrativ aftale med den amerikanske filmbranches interesseorganisation, RIAA.

I Irland står Eircom for omkring 40 procent af alle internetforbindelser. Pladebranchen, som er repræsenteret ved Irish Recorded Music Association, IRMA, har ifølge Irish Times tilkendegivet, at man vil forsøge at få de øvrige ISP'er til at indgå samme aftale. Det har formanden for teleselskaberns brancheorganisation, ALTO, dog taget afstand fra, skriver it-sitet http://www.siliconrepublic.com/news/article/12189/new-media/isps-query-big-four-eircom-deal" target=""blank> SiliconRepublic .

Hvorvidt de øvrige internetudbydere på baggrund af retspraksis vil kunne tvinges til en tilsvarende frivillig aftale - og dermed gøre den irske 3 strikes-model effektiv - står foreløbigt hen i det uvisse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere